Søg
Kontakt
Kontakt
Kontakt os Karriere Leverandør
Ejer
Ejer login
Bliv udlejer
 

Sommerferie i Danmark med børn

Skal årets sommerferie holdes i Danmark? Der er ingen, der siger, at det behøver at være kedeligt at holde ferie i Danmark. Hvis i søger noget mere børnevenligt, så er sommerhusferie nok den perfekte ferieform. Den danske sommer er fantastisk, og der er masser af sjove oplevelser at finde i Danmark. Det kan dog være en udfordrende affære at planlægge den perfekte sommerhusferie til børnefamilien, fordi der er utallige af muligheder. Vi har samlet nogle af de bedste destinationer og aktiviteter i Danmark, som naturligvis passer til hele børnefamilien. 

Find et sommerhus i Vestjylland her

Find et sommerhus i Nordjylland her

Find et sommerhus på Bornholm her

Børnevenlige omgivelser

Sommerferie er børns højdepunkt, og de elsker og nyder ferien, især når det er under gode og sjove omgivelser. En sommerhusferie i Danmark giver plads til hyggelige stunder og samvær. At give dine børn opmærksomhed og bruge kvalitetstid med dem skaber mindeværdige øjeblikke og oplevelser, som dine børn vil huske for altid. Et hyggeligt sommerhus med plads til leg og udendørsaktivitet skaber den perfekte børnevenlige sommerferie i Danmark.  

Vi kommer med de bedste tips til den perfekte børnevenlige sommerferie i Danmark. Vi tipper både familien, der søger udendørs aktiviteter, dem der søger afslapning i form af sandstrande, og til dem der kan lide at udforske og se seværdigheder.


Afslapning og ro ved Jyllands vestkyst

Den friske vind og dejlige sol ved Jyllands vestkyst er hvorfor, I netop skal drage mod Vesterhavet, Hvide Sande og klitterne. Dette område er fantastisk beliggende med en 40 kilometer lang sandstrand, kæmpe udendørs areal til fodboldspil, leg, drageflyvning og en masse andet. Ungerne vil helt sikkert have det sjovt her, og der er plads til hygge, ro, kreativitet og badning, hvor der kan bygges sandslot og gå på jagt efter flotte strandsten.  Det skal dog siges, at strandene ved vestkysten er kendte for høje og kraftige bølger, lad derfor aldrig jeres børn bade alene.



Ønsker i at holde pause fra solen og komme ud og udforske og høre mere om historien i Vestjylland, kan I med fordel besøge Abelines Gaard, som kan give børnene et indblik i hvordan det var at være barn for 100 år siden. Det kulturhistoriske museum, fortæller historien om livet i Vestjylland gennem tusinde år, helt fra vikingetiden til Anden Verdenskrig.  Dette stimulerer børnene og giver dem en historisk og fantastisk fortælling.

Bornholm - sommerferie for børn i alle aldre

Solskinsøen Bornholm er fuldstændig fantastisk. Oplev en unik del af Danmark med sommerhusudlejning og uforglemmelige oplevelser. Med sommerhuse tæt på smukke sandstrande, naturen og byen, giver I jeres børn en drømmeferie med en perfekt kombination af hygge, oplevelser og gode muligheder for samvær og familie-kvalitetstid. Dueodde og Hasle By er meget populære ferie-destinationer i Danmark, især for familier.

For de helt små er Balkan Stranden, med den populære isbod og det højt elskede varme, lave vand uden bølger, en favorit strand. Herudover er der også Brændegårdshaven med geder og forskellige dyr, eller sjov og leg hos Svanekes boljseunivers - lidt til enhver smag.

Solskinsøen har også aktiviteter for de lidt større børn. For eksempel er der Middelaldercentret, som byder på bueskydning og forskellige bonde-aktiviteter, som tager dem tilbage til bonde-tiden i 1400.     

Læsø og børnefamilier

Læsø er en perle et ret godt stykke op i Nordjylland. Denne ø i Kattegat er unik, og det er helt sikkert køre eller sejlturen værd. Øen er undervurderet, skøn og en sikker vinder for familieferie med børn.

I kan blandt andet stimulere børnene hos Læsø Saltsyderi, hvor ungerne kan syde salt og være kreative. Ellers kan I også tage på det lokale pandekagehus og spise en lækker pandekage.

Er I hverken til salt eller pandekager, kan i med fordel hoppe på færgen Seadog, der tager jer på eventyr med udsigt til de mange sæler fra en af de flotte sandstrande. Nogle gange kan i få fornøjelsen af at have stranden helt for jer selv ved tidlige besøg.

Har I aktive unger, der elsker at cykle, kan I cykle en tur ned til havnen og købe lidt fisk til aftensmaden.

Den børnevenlige drømmeferie

For at opnå den bedste ferie er det nævneværdig, at man altid skal huske, at tænke over ens behov og børnenes ønsker.

Ovenstående er en god guide, der dækker over de flestes behov og kan bruges til bedre at planlægge den kommende sommerferie.

Selve sommerhuset er også en vigtig faktor, da der både er sommerhuse med god plads til aktiviteter både inden- og udendørs, hvorimod andre primært er til indendørs brug. Børn kræver typisk mere plads og nyder udendørsaktiviteter, hvor der er plads til kreativitet og sjove oplevelser. Skab de bedste rammer for dine børn og hele familien, så er du sikker på at få en fantastisk børnevenlig sommerferie.