Søg
Kontakt
Kontakt
Kontakt os Karriere Leverandør
Ejer
Ejer login
Bliv udlejer
 

Tips til vinterferien i Danmark


Den danske vinterferie for børn kan faktisk være ret unik og fuld af hyggelige indendørs og udendørs aktiviteter. I år kan I leje et sommerhus og rejse rundt i hele Danmark, eller I kan pakke en picnic og tage et nyt sted hen. Her er en samling af vinterferie ideer, der tilbydes i Danmark.

Se ferieboliger på Langeland

Se ferieboliger i Sydjylland

Se ferieboliger på Sjælland

Langeland


Vinterferie på Langeland er noget helt specielt. Her, hvor utæmmede heste, maleriske fiskerbyer og interessante omgivelser ofte konkurrerer om din opmærksomhed, føles alting lidt friere, vildere, længere og mange vil måske endda hævde lidt smukkere.


Tag familien med på en frisk vandretur og besøg de mange stenborge, gravhøje og hulbjerge der findes på Langeland og få mere at vide om historien bag Langeland. Gamle ruiner findes overalt på øen; nogle er tilgængelige, mens andre er uopdagede. Undervejs vil du sikkert se de vilde heste der går frit rundt. Hestenes vinterpels er så tyk, at sneen der falder på deres ryg ikke smelter.


Når I skal have varmen igen kan i med fordel besøge Jump´n Move i Bagenkop. Lokale entusiaster omdanner Bagenkophallen til Langeland Jump'n Move flere gange om året.Der er mange familievenlige aktiviteter til rådighed, f.eks. hoppeborg, kravlevæg, airtrack, parkour, børnevolleyball og fodtennis. Så tag din frokost og kaffe med, og tilbring et par hyggelige og sjove timer sammen.


Langelands største by, Rudkøbing, er en hyggelig gammel købstad med smukke gamle købmandsgårde, beskedne byhuse og snoede brostensbelagte gader. Det er også et godt sted at gøre en god handel og nyde en god frokost på f.eks. Rudkøbing Fisk & Røgeri. Deres laks og makrel er altid varmrøget, der findes desuden også frisk laks og reje/krabbesalat, stjerneskud eller marinerede rejer og blæksprutte ringe. Menuen er til at tage med eller til at nyde udenfor.



Vinter på Dybbøl Banke


En tur ned til det sydlige Danmark er en god ide i vinterferien. I kan blandt andet starte med et besøg på Danmarks berømte slagmark og dertilhørende center.


Hvis du synes det er koldt nu, så kom og hør om, hvor koldt det var for soldaterne i begyndelsen af 1864! Mød soldaterne på kasernen og spørg dem om krigen, især om de første kolde måneder. Du vil få mere viden om soldaternes liv, udstyr og vanskeligheder på slagmarken gennem en række historier og aktiviteter. Over den flammende ild kan du lave din egen pandekage og støbe en kugle til dit våben. Hvis du er heldig, kommer kongen forbi med varm øl og honning. Du kan trække dig tilbage i bygningen for at se film og en flot udstilling, hvis det bliver for koldt i forposten.


Hvordan kan I nu få varmen igen? Svaret er Varm chokolade! Smagen af varm chokolade bliver aldrig kedelig. Den er perfekt til at tø de kolde fingre op efter en tur ude i kulden, og den er især ideel, hvis det byder på snevejr, da varm chokolade og snevejr passer sammen som peanutbutter og syltetøj. Det må næsten være den hyggeligste varme drik, der findes. Find en god opskrift f.eks. denne og få en hyggelig stund med familien i jeres feriehytte.


Sønderborg Slot er åbent for besøg, det er en af middelalderens mest magtfulde borge i kongeriget fra det 13. århundrede. Det blev genopbygget som en renæssancefæstning i 1550'erne. Slotskirken, Dronning Dorotheas kapel, har Danmarks ældste interiør i renæssancestil og er en af Europas få tilbageværende fyrtårnskirker fra reformationen. Den mest kendte beboer på slottet var Christian II, som blev holdt fanget på slottet fra 1532 til 1549 efter sin afsættelse. Han blev behandlet med den respekt, der tilkom en fyrstelig fange, og havde adgang til mange af boligerne på Sønderborg Slot. Derudover havde han en beskeden tjenestebolig, en personlig kok, der lavede en sund kost, og unge adelsmænd til at hjælpe ham. Museet for Sønderjyllands historie og kultur har i dag til huse på slottet.


Sjælland

Sjælland er populært i vinterferien, DanCenter har over 600 ferieboliger på Sjælland du kan vælge imellem. Når du har fundet det perfekte sted så er det med at planlægge hvad i har lyst til at lave. En skøn ide til sjov i vinterferien er skøjtebanen i Hillerød ikke langt fra København. Hvis du ikke har dine egne skøjter, kan du leje nogle gratis, hvis du betaler entréprisen for at benytte skøjtebanen. Du kan skøjte rundt før og efter mørkets frembrud, fordi skøjtebanen er oplyst af både lys og fakler, hvilket gør det utrolig hyggeligt. For at afslutte dagen på bedste vis, kan et besøg på Torvets Café & Vinbar klart anbefales. Samme med deres lækre tapas har de mere end 150 fantastiske vine fra 11 forskellige lande. Der tilbydes mange vine på glas, og der er et bredt udvalg af vine i forskellige prisklasser. Forvent derfor fristelser for alle.