Nyd en sommerhusferie i Allinge
Allinge er en idyllisk havneby på Nordbornholm, hvor der er rig mulighed for at opleve det charmerende byliv, den barske klippekyst samt Bornholms mange attraktioner, der ikke ligger langt fra Allinge. DanCenter har 7 sommerhuse til leje i Allinge by, og fra 5 af dem kan du ovenikøbet nyde udsigten til kysten fra en hyggelige terrasse.
Fra dit skønne
sommerhus eller
feriebolig i Allinge, kan du nemt og ubesværet komme rundt på hele
Bornholm øens attraktioner og seværdigheder. Øen kan opleves og udforskes fra både bil, cykel, bus eller fra vandet, hvis det skulle friste med en lille sejltur.
På Solskinsøen er der kort afstand til det hele, og kun 20
min. fra Allinge finder du Øens største by, Rønne. I Rønne
finder du foruden en masse tøj-, dagligvarer- samt
specialbutikker også DanCenters hjælpsomme lokalkontor.
Oplevelser i og omkring Allinge
Allinge byder på et væld af oplevelser for hele familien, og selv hvis man skulle komme til at kede sig, så har man hele Bornholm som sin legeplads.
I området i og omkring Allinge finder man nogle af
Bornholms allerbedste madoplevelser. Der er mulighed for at smage lokale specialiteter på et af Allinges to røgerier, og hvis du hellere vil smage de lokale råvarer i en lidt finere version, så byder Allinge også på flere af Bornholms mest anerkendte restauranter. Der er altså rig mulighed for at få mættet samtlige maver og sanser, når du holder
sommerhusferie i Allinge.
Oplevelserne og attraktionerne i og omkring Allinge er mange. Én af de mest kendte attraktioner er fx
Nordeuropas største borgruin Hammershus, der med sit nye besøgscenter fra 2018 kun er blevet en endnu større oplevelse. Besøgscentret er på fineste vis bygget naturligt ind i landskabet, og fra dets store terrasse har du den smukkeste udsigt over den gamle borgruin. Ikke langt fra Hammershus finder du også
Hammer Havn, Hammer Fyr og
Opalsøen, steder der bestemt også er et besøg værd.
Tag på rundtur i kunsten
Hvert år i Kristi Himmelfartsferien kan du deltage i
Bornholms kunstrunde, hvor øens mange kunsthåndværkere inviterer indenfor til et par spændende dage i kunstens tegn. Men du behøver slet ikke, at begrænse dig til denne periode, Allinge og hele Bornholm bugner nemlig af kunsthåndværk i alle afskygninger hele året rundt. Du finder alt lige fra keramik til glaskunst til smykkedesign og malerier. Kun 10 min fra Allinge, finder du
Bornholms Kunstmuseum, der udover at være beliggende på én af Danmarks smukkeste placeringer ved de spektakulære Helligdomsklipper, også byder på fantastiske og forskelligartede udstillinger året rundt. Fra museet kan du også opleve en bjergtagende
panoramaudsigt over Østersøen ved at følge den bakkede kyststi hele vejen til
Gudhjem.
Sommerhusområder nær Allinge
Blot et stenkast fra Allinge finder du det idylliske fiskerleje, Sandvig. Blandt de lokale er de to byer efterhånden så sammensmeltet, at de går under fællesbetegnelsen Allinge-Sandvig, som dækker hele området af de to tvillinge byer. I Sandvig tilbyder DanCenter 10 sommerhuse til leje, og her får du også smuk natur for alle pengene. Alle sommerhuse ligger under 1 km fra kysten, halvdelen ligger endda kun 50 m derfra og byder på fantastisk udsigt til østersøen. I stille vejr kan man om sommeren komme på bådtur til Christians Ø og komme helt tæt på de mange gråsæler, som Christians Ø er særligt kendt for.
Kun 10 km fra Allinge på Bornholms vestkyst finder du Hasle, der også er et populært sommerhusområde. DanCenter tilbyder 15 sommerhuse til leje i Hasle, og her finder du både klassiske sommerhuse, samt
luksussommerhuse. I Hasle kan du slentre gennem de gamle brostensbelagte gader, eller hygge med en is og en kold dukkert på Hasle havn, hvor havnebadet danner de perfekte rammer for både badning og en efterfølgende tur i sauna.
Ferie i ferielejlighed med Danland
Ønsker I en anden slags ferie end sommerhusferie, så tilbyder DanCenters søstervirksomhed Danland ferie i ferielejligheder, hvor I har adgang til feriecentrets forskellige faciliteter.
På Bornholm finder du Danlands lokale
Feriecenter i Gudhjem blot 17 min. fra Allinge by. I Gudhjem Feriepark har I adgang til udendørs
pool, sauna, legeplads med hoppepude, mulighed for at leje cykel samt mange andre faciliteter. Ferielejlighederne huser op til 5 personer og har alle egen terrasse. Ferielejligheder er perfekt beliggende med kort afstand til både indkøb, kysten og Gudhjem havn. Om sommeren summer Gudhjem af liv, hvor både live musik, drinks, mad og lækre is kan nydes på havnen.
Vi har samlet nogle af de spørgsmål, som vi ofte modtager
fra vores gæster.