Sommerhus Gudhjem
At bo i sommerhus i Gudhjem på Bornholm er en mulighed for at fordybe sig i en rig kultur, nyde fantastiske kulinariske oplevelser, udforske den smukke natur og nyde en autentisk og fredelig atmosfære. Det er et ideelt sted for både familier, par og dem, der søger et afslappende og inspirerende ophold.
Gudhjem er omgivet af en storslået natur, fra dens klippekyster til de frodige skove. At bo i sommerhus her giver dig mulighed for at nyde den friske havluft og udforske de mange naturskønne stier og strande.
Kulturelle og kulinariske oplevelser
Gudhjem er rig på kultur med mange gallerier, museer og lokale kunsthåndværkere. Du kan nyde den lokale kreativitet, deltage i kulturelle begivenheder eller blot gå på opdagelse i byens historie.
Byen er kendt for sine kulinariske traditioner, især den berømte "Sol over Gudhjem." At bo i sommerhus i Gudhjem giver dig muligheden for at smage på lokale retter, besøge fiskerestauranter og nyde friskfanget fisk og skaldyr.
Gudhjems charmerende havn er et centralt punkt i byen. Her kan du se på de lokale fiskere, tage på fisketur eller nyde en sejltur langs kysten. Havnen giver en autentisk følelse af livet på Bornholm.
Vandreture og cykelture
Omkring Gudhjem findes der et netværk af vandreruter og cykelstier, der fører dig gennem smukke landskaber, såsom Helligdomsklipperne. Et sommerhusophold her er perfekt til dem, der ønsker at udforske øen aktivt.
Fred og ro
Gudhjem tilbyder en fredelig atmosfære, væk fra byens stress og jag. Et sommerhus her giver dig mulighed for at slappe af, nyde solopgangen over havet, og tilbringe kvalitetstid med familie og venner.
Nem adgang til attraktioner
Gudhjem fungerer som et godt udgangspunkt for at udforske Bornholms mange attraktioner. Det centrale beliggenhed gør det nemt at planlægge dagsture til andre dele af øen.
Sommerhusområder på Bornholm
Hvis din næste ferie skal være i et sommerhus på Bornholm, tilbyder DanCenter sommerhusudlejning i mange populære sommerhusområder på Lolland. Blandt meget populære områder på Bornholm er Svaneke, Nexø, Snogebæk, Dueodde, Rønne, Hasle, Allinge og Sandvig - her kan du finde sommerhuse og ferielejligheder lige efter din smag.
Hold ferie med Danland Feriecenter
Hvis du ønsker at prøve en lidt anderledes ferieform end ferie i et sommerhus, kan du prøve et ophold på et feriecenter. Her har du adgang til en række fællesfaciliteter, som du ofte ikke har ved sommerhusudlejning.
Her kan du tilgå Danlands feriecenter i Bornholm i Gudhjem. Det er et godt alternativ til sommerhus Gudhjem.
Spørgsmål og svar omkring Bornholm
Vi har samlet nogle af de spørgsmål, som vi ofte modtager fra vores gæster.
Sommerhuse og ferielejligheder til leje på Bornholm
Drømmer du om de hvide sandstrande i Dueodde, dramatiske
klippeformationer, Almindingens storslåede natur, hyggelige
havnebyer som Nexø, Svaneke og Gudhjem, samt kulturelle
fornøjelser og gourmetoplevelser i verdensklasse? Hvis du
kunne sige ja til bare én af de ovenstående, så vil det uden
tvivl være en god oplevelse for dig at leje et sommerhus på
Bornholm. Sommerhusudlejning på Bornholm er med tiden
blevet en populær trend, da det gør det muligt for turister
at opleve øen som de lokale. En ferie i et sommerhus på
Bornholm vil være et godt udgangspunkt for at opleve hele
Bornholm for dig selv og hele din familie.
Bornholm ligger blot en sejltur på en time og 30 minutter
fra Ystad i Sverige, og færgen til Bornholm sejler mange
gange hver dag. Der kører tog og busser mellem København og
Ystad, og vælger du at køre i din egen bil, er turen til
Ystad klaret på godt en time fra København.
Øens lille størrelse betyder, at det er nemt at komme rundt
på øen i bil og på cykel, uanset hvor du vælger at leje et
sommerhus eller en feriebolig på Bornholm. Du vil derfor
altid være tæt på Bornholms strande og seværdigheder.
Sommerhus Bornholm
Udover at
det er nemt at komme til Bornholm, er turen
derover også prismæssigt overkommelig, alt efter
rejsetidspunktet. Men der er masser af andre grunde til, at
det er så populært at leje et bornholmsk sommerhus. På
Bornholm finder du nemlig oplevelser, der er lidt udover det
sædvanlige - for både børn og voksne.
Uanset hvor du vælger at leje sommerhus på Bornholm, vil du have adgang til smukke oplevelser i naturen, plus masser af spændende seværdigheder. Der er alt fra sportsbegivenheder og politik, til musikfestivaler. Du kan for eksempel opleve bjergløbet BornFondo i maj, Folkemødet i Allinge i juni og Wonderfestiwall i august. Derudover er der forlystelsesparken Brændegårdshaven i Svaneke og tre flotte golfbaner i Dueodde, Rø og Rønne. Når du lejer et sommerhus på Bornholm, vil du kunne nyde hele øen som en af de lokale borgere.
Der er mange gode grunde til at tage i Bornholm sommerhus.
Bornholm har danmarksrekorden i solskinstimer - og andre
danmarksrekorder
Bornholm bliver kaldt Østersøens perle, Solskinsøen og
Klippeøen - kært barn har mange navne. Det er ikke uden
grund at Bornholm bliver kaldt Solskinsøen - for
bornholmerne får 85 flere solskinstimer om året,
sammenlignet med gennemsnitsdanskeren. Det er dog ikke den
eneste danmarksrekord som bornholmerne kan prale af.
Når du bor i sommerhus på Bornholm, vil du være en kort afstand fra Danmarks højeste vandfald i Døndalen, Danmarks dybeste grotte Sorte Gryde, Danmarks største rundkirke Østerlars Rundkirke, Danmarks største helleristningsfelt Madsebakke, Danmarks ældste stubmølle Bechs Mølle, Danmarks længste tovbane ved Opalsøen og Danmarks eneste bjergsø Hammersø – for blot at nævne nogle få af Bornholms mest populære seværdigheder.
Bornholm byder på en storslået og unik natur
Naturen på Bornholm er unik i dansk sammenhæng, og den
byder på masser af oplevelser og aktiviteter for både børn
og voksne. Her finder du store skovområder, hvide
sandstrande, åbne landskaber, dramatiske klippeformationer
og ikke mindst masser af havudsigt. Hvis du lejer et
sommerhus på Bornholm, vil du derfor have den perfekte base
til at nyde unikke og storslåede naturoplevelser.
Hvis du gerne vil være tæt på skoven, kan du overveje at
leje et sommerhus i byerne Aakirkeby, Nyker eller Årsballe,
som alle ligger mod midten af øen. Midt på øen finder du
nemlig Danmarks femtestørste skov, Almindingen, hvor du kan
være heldig at se en europæisk bisonokse. Almindingen byder
også på den store sprækkekløft Ekkodalen, det 162 meter høje
udsigtspunkt Rytterknægten og den 35 tons tunge Rokkesten.
Sidstnævnte er en vandreblok fra istiden og én blandt mere
end 175 vandreblokke på Bornholm.
Kan du lide at vandre, bør du overveje at leje et sommerhus
i Nexø, Bodilsker eller Østermarie, som alle ligger i den
østlige del af Bornholm. Her ligger Paradisbakkerne, som har
et stort net af vandrestier. Paradisbakkerne er rig på
flora og fauna og rummer blandt andet en række sjældne
padder og krybdyr. I Gudhjem på den nordlige del af øen
finder du Døndalen, der udover en smuk natur byder på intet
mindre end Danmarks højeste vandfald med et fald på omkring
20 meter.
Kilometerlange hvide sandstrande på Bornholm - og søer i
forskellige farver
Når du lejer sommerhus på Bornholm, er du aldrig langt
fra en strand. Bornholm byder på et stort udvalg af smukke,
hvide sandstrande. Besøg eksempelvis den spektakulære
Dueodde Strand, eller læg vejen forbi strandene i Sandvig,
Balka, Arnager eller Sorthat.
Dueodde Strand ligger på sydspidsen af Bornholm, og den er
øens største sandstrand med sand så fint, at det førhen blev
brugt i timeglas. Der er mange mindre strande på Bornholm
– ved flere af dem bader man direkte fra klipperne.
Ikke langt fra Rønne, på den bornholmske vestkyst, finder
du byen Hasle der ligger tæt på Smaragdsøen, Rubinsøen,
Pyritsøen og Safirsøen, hvis navne refererer til farven på
søernes blanke vandoverflade. Søerne er opstået som følge af
ler- og kuludgravninger. De er i dag et yndet turistmål,
ikke mindst for lystfiskere. Så hvis du gerne vil være tæt
på et sted hvor du kan fiske, eller blot vil nyde gåture
langs nogle af Danmarks mest unikke og flotte søer, bør du
overveje at leje et sommerhus i Hasle.
Det er ikke alle Bornholms kyster der er sandstrande. På
kyststrækningen mellem Tejn og Gudhjem på øens nordøstlige
del, finder du Helligdomsklipperne. De, op til 20 meter høje
granitsøjler, er opkaldt efter en hellig kilde, der i gamle
dage løb ud her. Samme sted kan du gå på opdagelse i Sorte
Gryde; en smal grotte, der strækker sig godt 60 meter ind i
Bornholms undergrund. Husk en pandelygte!
Oplev et mad- og kulturmekka på Bornholm
Bybilledet på Bornholm er præget af idylliske
fiskerlejer, farvede bindingsværkshuse med stokroser, smalle
hyggelige gader og ikke mindst utallige røgerier, hvor du
kan nyde en velsmagende frokost.
En ægte bornholmsk specialitet er ”Sol over Gudhjem” -
smørrebrød med røget sild, æggeblomme, purløg og radiser -
som du bare må smage, inden du forlader dit sommerhus på
Bornholm. Mange kunsthåndværkere holder til på Bornholm
– især keramikere, men også billedhuggere, malere og
glaspustere.
Besøger du Baltic Sea Glass i Gudhjem eller Pernille Bülow
Glas i Svaneke, kan du opleve et glaspusteri i levende live.
Foretrækker du noget der kan smages, kan du besøge
bolchekogeriet, Svaneke Bolcher på torvet i Svaneke og ikke
så langt derfra, Svaneke Bryghus.
Bornholms mest kendte seværdighed er nok
middelalderfæstningen Hammershus på Bornholms nordspids, der
er Nordeuropas største borgruin. Et andet kendt vartegn er
de karakteristiske og over 800 år gamle rundkirker.
Østerlars Rundkirke er den største og mest kendte af
kirkerne. I Nylars Rundkirke og Nyker Rundkirke kan du se
smukke og godt bevarede kalkmalerier.
Der ligger også et utal af museer på Bornholm. Blandt de
mest kendte er NaturBornholm i Åkirkeby, Bornholms
Kunstmuseum i Rø, Bornholms Middelaldercenter i Gudhjem,
Bornholms Tekniske Samling i Allinge, Hjorths Keramikmuseum
i Rønne og Oluf Høst Museet i Gudhjem.
Oplev Danmarks østligste ø
Bornholm ligger langt ude i Østersøen, men blot 18 km
nordøst for Bornholm, ligger Danmarks østligste ø:
Christiansø, hvor du finder fred og ro. Den gamle fæstningsø
er den største af øerne i øgruppen Ertholmene og har kun et
lille samfund på 85-90 fastboende indbyggere.
Alle bygninger, tårne, bindingsværksbygninger, bastioner og
fæstningsmure, er stort set uændrede siden øen mistede sin
betydning som militær fæstning i 1855. Øen er en smuk og
velbevaret kulturarv med et frodigt landskab, og flere
tusinde turister besøger Christiansø hvert år, for at opleve
den helt unikke og særlige stemning.
Sådan finder du et sommerhus til leje på Bornholm
Bornholm er en meget populær feriedestination, så du
kan altid finde et stort udvalg af feriehuse og sommerhuse
til leje på Bornholm. Find drømmesommerhuset blandt vores
store udvalg af sommerhuse på siden, og book sommerhuset
online med det samme. Brug søgefunktionen til at få vist de
sommerhuse, der er ledige på dine rejsedatoer og som matcher
dine ønsker til sommerhusets beliggenhed og faciliteter.
Du kan eksempelvis vælge kun at få vist sommerhuse med
pool, spabad og havudsigt. Eller du kan få vist de
sommerhuse, hvor husdyr er tilladt, hvis du gerne vil have hunden med på ferie. Hvis du vil foretage
sommerhusudlejning i en specifik by på Bornholm, kan du
vælge den ønskede by fra vores liste over byer på Bornholm.
Klik på billederne af de enkelte sommerhuse for at se
oplysninger om sommerhusenes størrelse, faciliteter og
afstand til vandet, se billeder af husene og se en liste
over attraktioner i nærheden.
Sommerhusudlejning på Bornholm
DanCenter
Sommerhusudlejning Bornholm hjælper gerne med at arrangere din overnatning i et dejligt sommerhus til leje på Bornholm, eksempelvis hvis du skal på
sommerferie. DanCenter er en af de største danske formidlere af sommerhuse på Bornholm, og vi sommerhuse på hele øen. Vores hjemmeside er et godt sted at starte, når du skal leje en feriebolig på Bornholm.
Vi tilbyder i øjeblikket omkring 200 forskellige sommerhuse på Bornholm, og derfor er vi sikre på, at vores Sommerhusudlejning Bornholm kan opfylde dine ønsker – uanset om du leder efter et lille, hyggeligt sommerhus eller et stort luksussommerhus til hele familien.
Skal du med til Folkemødet på Bornholm, så skynd dig at
bestille med det samme, da der hurtigt bliver udsolgt, hvis
du gerne vil være sikker på at få det rigtige Bornholm
feriehus.
Mest populære sommerhusområder på Bornholm
Uanset hvilken del af Bornholm du vælge at holde ferie i, så er vi sikre på, at du får en fantastisk ferie. Du kan nemlig hurtigt nå rundt på hele øen lige meget hvilket sted på Bornholm du har lejet et sommerhus.
De mest populære sommerhusområder på Bornholm er dog alligevel Allinge, Gudhjem og Sandvig i den nordlige og klippede del af Bornholm. Området omkring den idylliske Svaneke i den østlige del af øen. Områderne Balka Strand og Dueodde ved de fantastiske sandstrande i syd samt naturligvis Bornholms "hovedstad" Rønne i vest.
Ø-ferie andre steder i Danmark
Det er ikke kun på Bornholm, at du kan få en skøn
ø-ferie med strandferie-boliger. I Danmark har vi andre
fantastiske øer, hvor du kan
tilbringe en sommerhusferie med familie og venner.
I den anden ende af landet, i den sydlige del af vestkysten, finder du øerne Rømø og Fanø, som ligger ud fra henholdsvis Skærbæk og Esbjerg. Længere nordpå, ud for Jyllands østkyst, finder du Læsø som ligger øst for Frederikshavn. Ved Sydfyn finder du Ærø og Langeland, og øst derfra ligger Lolland og Falster, hvor du bl.a. finder den populære ferieby Marielyst. En af landets største naturoplevelser Møns Klint finder du på øen Møn, som du kan køre til direkte fra Sjælland.
Hold ferie med Danland Feriecenter på Bornholm
Hos DanCenter kan du vælge blandt flere hyggelige bornholmske sommerhuse til leje, men du kan også holde din ferie i en ferielejlighed på Bornholm i
Danlands Feriecenter i Gudhjem. Feriecentret ligger kun 15 km fra Allinge, der er en af de mest populære destinationer på Bornholm.
Gudhjem er en idyllisk lille havneby med stejle og snoede
gader. Byen er ideel til gåture langs den smukke
kyststrækning. Feriecentret byder på udendørs swimmingpool,
legeplads, hoppepude og bordfodbold. Receptionen tilbyder
også cykeludlejning, så du kan se Bornholm fra to hjul.
I byen finder du et stort udvalg af restauranter, caféer og
ishuse.
Ferie i et Danland Feriecenter er altså en god mulighed i
forhold til feriehus Bornholm.
Udlej dit sommerhus på Bornholm
Hvis du ejer et sommerhus på Bornholm, så kan du
overveje at udleje det en del af året. På vores hjemmeside
kan du blandt andet beregne, hvor meget du ville kunne tjene
på at udleje dit sommerhus. Bemærk, at
dette kun er vejledende. Læs mere om
lejeindtægt ved sommerhusudlejning og
skat af lejeindtægt.
Bornholm er en utrolig populær feriedestination, så der er gode muligheder for udlejning. Læs mere om dine muligheder ved udlejning af sommerhus gennem DanCenter.