Lej et sommerhus til din næste ferie i Danmark. Vi garanterer Sommerhusudlejning i trygge og hjemlige rammer for hele familien.
Benyt vores smarte søgefunktion nedenfor til at finde et
ledigt sommerhus i præcis det område du ønsker. Du kan også
filtrere din søgning og vælge om sommerhuset eksempelvis
skal have havudsigt, pool, opvaskemaskine, internet osv.
Limfjorden byder på enestående naturoplevelser. Her kan du
både finde kuperede bakkelandskaber, plantager, markområder
og naturligvis en masse udsigtspunkter over fjorden. Vi
præsenterer her en række af forslag til, hvad du kan opleve
rundt om Limfjorden.
Limfjordsruten – en 610 km lang cykelrute
Skal du opleve Limfjorden, så er det oplagt at tage en
cykeltur på hele eller dele af Limfjordsruten. Hele ruten er
610 km lang, og bringer dig hele vejen rundt om Limfjorden.
Du kan dog også vælge at have en fast base og blot tage
enkelte dagsture på den smukke cykelrute.
Kunst og historie
Besøg Danmarks ældste middelalderborg, Spøttrup, eller gå på
opdagelse i nogle af områdets mange museer, gallerier,
kirker osv. Her finder du en guldgrube af interessante
historier fra Limfjordegnens fortid og nutid. Læg også vejen
forbi Nordeuropas mindste kirke på Venø, eller
Kalkgruberne i Mønsted og Daugbjerg.
Skønt område for vandhunde
Området byder på omkring 250 km kystlinie, som giver masser
af mulighed for at bade og nyde stranden. Det kan være en god ide at tage badesko med. Når vinden leger
med, er Limfjorden et eldorado for windsurfere, og også
kitesurferne kommer farende og slår med halen i luften.
Glyngøre har desuden Nordeuropas første store dykkerpark med
skibs- og kampvognvrag, forhindringsbaner, stenrev og en
grotte.