I Djurslands største by, Ebeltoft, har du mulighed for at opleve et lille stykke Danmarkshistorie. Her kan du gå på opdagelse i de hyggelige, brostensbelagte gader og se på de farverige, smukke bindingsværkshuse. En hyggelig by med masser af stemning og charmerende oplevelser.
I nærheden ligger Nationalparken Mols Bjerge.Her du blandt andet budt på enestående naturoplevelser, ligesom du kan tage på vandreture eller cykle langs de smukke cykelruter. Find det perfekte sommerhus for dig og hele din familie hos DanCenter og oplev charmen ved at bo i et sommerhus i Ebeltoft.
Start din søgning og find et sommerhus i Ebeltoft her:
Besøg skibet Fregatten Jylland på havnen i Ebeltoft. Her kan du komme ombord på det store skib, som blev søsat som krigsskib i 1860. Mærk historiens vingesus i kongens salon og inspicerer skibet fra agter til stævn og under dækket.
Djurs Sommerland er flere gange blevet kåret som Danmarks Bedste Sommerland. Sæt kurs mod forlystelserne i Nordens største sommerland og snur rundt i forlystelser som Piraten, Juvelen og Dragekongen - her er forlystelser for store og små.
På snuden af Danmark ligger byen Grenaa. Gå på opdagelse i byens museer og attraktioner, kom tæt på hajerne i Kattegatcentret eller besøg Sostrup Slot. Tag en dag ud af ferieplanen og sejl på dagstur til øen Anholt.
Tag med på vilde oplevelser på savannen hos Ree Park Safari. Her er muligheder for at køre med på Land Rover Safari og kommer helt tæt på dyrene, se dyrene blive fodret og køre på rejse med Amerika Ekspressen.
Byen Ebeltoft ligger på det sydlige Djursland, og her er byen en attraktion i sig selv. Når du lejer et sommerhus eller en ferielejlighed i Ebeltoft, kommer du til at bo i en af Danmarks mest populære feriebyer. Ebeltoft er Djurslands ældste købstad og fik sine købstadsrettigheder tilbage i 1301.
Dette genspejler sig i den hyggelige by. De smalle, brostensbelagte gader og gamle, små bindingsværkshuse skaber de perfekte rammer for en hyggelig gåtur gennem den gamle købstad. Om sommeren er der ofte musik og underholdning i de hyggelige gader.
I området ved Ebeltoft finder du også flere børnevenlige strande, der er perfekte, når der skal bygges sandslotte og bades på en varm sommerdag. Når vinden rusker i træerne, er strandene ved Ebeltoft et skønt sted at gå ture, inden varmen fra pejsen i et dejligt sommerhus i Ebeltoft venter.
Byen Ebeltoft er et lille stykke Danmarkshistorie og har en smuk placering ved vandet. Besøg Glasmuseet Ebeltoft – Danmarks eneste museum for glaskunst, Ree Park Safari eller Fregatten Jylland – verdens længste træskib, som deltog i de Slesvigske krige i 1800-tallet.
Det store antal turister, der hvert år besøger Ebeltoft, nyder godt af de spændende seværdigheder, den hyggelige by, den skønne natur og de gode og børnevenlige badestrande i området.
Den stemningsfyldte by, Ebeltoft, har mange små butikker med alt fra mode til kunsthåndværk, som glas- og keramikbutikker, og dertil kommer de andre specialbutikker. Derudover har byen også flere restauranter og caféer, hvorfra du hurtigt kan få flere timer til at gå med at kigge på mennesker.
Lige bag Det gamle Rådhus finder du også Siamesisk Samling. En enestående samling af udstoppede dyr, insekter og etnografiske genstande skabt af Rasmus Havmøller, en dansk eventyrer og jager, under hans ophold i Siam (Thailand) fra 1914 til 1933. Den eksotiske samling er et rent kunstkammer og står stadig som dengang det åbnede i 1940. En attraktion for både børn og voksne.
Nationalparken består af heder, skov, moser og smukke kyststrækninger. Besøg den fine badestrand eller benyt muligheden for at vandre, ride eller deltage i en guidet tur, Nationalpark Mols Bjerge er fuld af muligheder, og et dejligt område at gå ture i, når du lejer et sommerhus eller en feriebolig i Ebeltoft.
Lej dit sommerhus i Ebeltoft hos DanCenter og få rabat til nogle af Danmarks mest populære attraktioner. Her kan du se, hvilke attraktioner du får rabat på.
I området omkring Ebeltoft finder du flere producenter af lækre specialiteter lige fra Ebeltoft Gårdbryggeri og Andersen Winery til flere, lokale gårdbutikker og specialforretninger. Ligesom du også finder restauranter, der er nævnt i Michelin Guiden.
Lad dig inspirere af de mange forskellige sommerhuse, før du booker en tiltrængt ferie for dig og hele familien. Hos DanCenter finder du flere forskellige typer af sommerhuse i Ebeltoft. Du kan være heldige at leje både et luksus sommerhus i Ebeltoft med mange soverum eller et klassisk sommerhus med overnatning tæt på stranden.
Når du finder sommerhus til leje i Ebeltoft hos DanCenter, kan du finde flere sommerhuse i Ebeltoft, hvor du kan medbringe et kæledyr. Du er med andre ord velkommen til at tage hunden - eller et andet husdyr - med i sommerhus i Ebeltoft.
Af andre sommerhusområder i og omkring Ebeltoft og Djursland, finder du også sommerhusområder i Handrup Bakker, og Begtrup Vig eller i områderne Øer Strand, Grenå, Fjellerup Strand, Følle Strand, Øster Hurup og lidt længere væk Juelsminde.
Fra Bornholm i øst over Fyn midt i landet til Blåvand i vest og Skagen i Nord - DanCenter har sommerhuse rundt om i hele Danmark.
Her kan ferien nydes med en skøn udsigt til enten havnebassinerne eller kanalerne og den smukke natur. På Danlands Feriecenter finder I blandt andet en indendørs swimmingpool og sauna. Udendørs er der aktiviteter som fodbold, beachvolley, tennis, petanque og minigolf. På den udendørs legeplads kan børnene hygge sig og få nye legekammerater.