Området Ringkøbing Fjord består af sommerhusområderne på østsiden af fjorden: Bork Havn i syd, Hemmet Strand og Skaven i midten, til Stauning i nord. Beliggende i ”Naturens Rige”, som er Danmarks største kommune. Med sine 300 km2 og en længde på 30 km, bredde på 8 km er Ringkøbing Fjord den største af de indenlandske vestjyske fjorde. Den afskærmes fra Vesterhavet af den smalle og lange tange Holmsland Klit, og forbindes med Nordsøen ved Hvide Sande med en sluse.
Bo i sommerhus i et naturskønt område ved Ringkøbing Fjord
Et besøg til Skjern Ådal med fugleobservationstårn,
picnicområde og gangstier er et must. Ringkøbing Fjord er et
utrolig smukt naturområde, som er omgivet af store
strandenge. Fjorden har gennem tiderne været et vigtigt
område for fiskere, som har nydt godt af fjordens rige dyre-
og fugleliv. I dag rummer Ringkøbing Fjord nogle af
Danmarks vigtigste fugleområder, hvorfor store dele af
området er fredet (Tipperne). Værnengene og Tipperne er
raste-/fourageringsplads for vade- og trækfugle i stort
antal.
Området er et ”helle” for dyre- og fuglelivet, og derfor er
der restriktioner for os mennesker, både hvad angår valg af
befordringsmiddel og besøgstider. Her er det for en gang
skyld dyrenes/fuglenes præmisser, der gælder. Området
forsøges bevaret i en hektisk verden hvor alt forandres.
Attraktioner og seværdigheder ved Ringkøbing Fjord
Ved Skjern Reberbaner ses rebslageren slå reb til skibstov, kirkeklokker og hestevogne.
Stauning Whisky er kendt i ind og udland for deres single malt whiskyproduktioner.
Bundsbæk Mølle er en gammel flot restaureret vandmølle.
Bork Vikinghavn ligger idyllisk ved åen, der udmunder i Ringkøbing Fjord. Huse og skibe er bygget som i vikingetiden. Her mødes man af håndværkere og husfruer, i gang med dagens gøremål. Diverse træf holdes desuden her.
Bork Havn Surfcenter er Danmarks bedste surfskole og har desuden et hav af faciliteter til en masse fede oplevelser med vandsport.
Dejbjerg Golf Klub i Skjern har en 18 huls bane, samt en kortere 6 huls Pay & Play bane.
Ringkøbing Museum byder på historien om et tysk bunkeranlæg ”Kryle”, der efter 60 års glemsel, nu kan opleves rekonstrueret på museet. Lige til at gå ind i. Ringkøbing by er blandt de ældste og bedst bevarede købstæder i Danmark. Ud over hyggelige gader og charme findes gode shoppingmuligheder og et stort udvalg af kulturelle oplevelser, specielt i sommerhalvåret.
I Uge 31 i Bork Havn står i Bork Festivals`tegn. Traditionsrig, startede i 1979, moderne, populær musik til at synge med på. Book jeres hus tidligt, hvis I ønsker at deltage her. Bagagerums brugtmarked i Bork ved havnen, hver søndag formiddag i maj og august måned.
Sommerhusområder ved Ringkøbing Fjord
DanCenter sommerhusudlejning har et stort udvalg af sommerhuse ved Ringkøbing Fjord. I Bork Havn, Skaven og Stauning er autentiske havnemiljøer med fokus på det maritime. Oplev havnen i Bork, hvor erhvervsfiskere lægger til kajkanten og sælger friskfangede skrubber og rødspætter. Nutiden møder fortiden her på havnen på begges præmisser. På stejlepladsen lufttørres net og ruser. Havnens historie er godt fortalt med plancher og udtjente fiskeredskaber udstillet i den nyopførte fiskehytte på kajen. En ferie her bør indeholde et besøg på havnen i Bork. Hemmet Strand, et charmerende sommerhusområde, som ligger smukt ved netop Hemmet Strand. En stor del af sommerhusene her ligger i kuperet skovområde med stisystemer til den dejlige strand. Ved Skaven kan trækfærgerne ved Skjern Å opleves og ved Stauning kan Danmarks flymuseum besøges.
Fysiske aktiviteter Ringkøbing Fjord
Langs fjordens vestvendte side, findes nogle af Danmarks
bedste badestrande. Her kan en dag ved Vesterhavet nydes
fuldt ud. Syd for Ringkøbing Fjord ligger Blåbjerg
Klitplantage, hvor du kan finde Danmarks højeste klit på 64
meter. Plantagen er en blanding af skovområde og hede, og er
et oplagt udflugtsmål for en vandretur eller en cykeltur,
bedst på MTB. I øvrigt er der cykelstier/-ruter ad og rundt
om fjorden (105 km.). Nr. Nebel Skinnecykler. Prøv kræfter
med skinnecyklerne på den nedlagte jernbane.
Vi har samlet nogle af de spørgsmål, som vi ofte modtager
fra vores gæster.
Hvor mange sommerhuse har DanCenter ved Ringkøbing Fjord?
DanCenter har mere end 300 sommerhuse ved Ringkøbing Fjord.
Hvilke steder bør jeg besøge ved Ringkøbing Fjord?
De bedst anbefalede steder at besøge er Jette’s Strudsefarm, skulpturen Survival of the Fattest, Enemærkets Hostahave, Ringkøbing-Skjern Museum og Laubjergs Rosenhave.
Hvilke aktiviteter anbefaler I, at jeg prøver, når jeg besøger Ringkøbing Fjord?
Den årlige Sandskulpturfestival i Søndervig er et sted, du bare må besøge i Ringkøbing.