Lejebevis og kørevejledning
Når I har bestilt et ferieophold igennem os, modtager I kort
tid efter en bekræftelse på dette. Bekræftelsen er jeres
lejebevis og indeholder alle de oplysninger, I har brug for.
På den første side finder I oplysninger om adressen på
feriehuset og nøgleudleveringsstedet. Midt på siden finder I
vejbeskrivelsen, der forklarer vejen til
nøgleudleveringsstedet. Nederst er der en slip til
bestilling af diverse udstyr, der kan være gavnligt at have
på ferien. På de efterfølgende sider findes selve regningen
for opholdet med tilhørende indbetalingskort. Det fremgår af
disse, hvornår betalingen forfalder.
Ved ankomst til nøgleudleveringsstedet afleveres lejebeviset
og I får herefter udleveret nøglen til feriehuset. I mange
tilfælde er strøm, vand og andre forbrugsafhængige
omkostninger inkluderet i lejebeløbet. Hvor det ikke er
tilfældet får I sammen med nøglen udleveret en strømkuvert,
hvor målerstanden på de forbrugsafhængige omkostninger bedes
påført ved ankomst og afrejse.
Ankomstmeddelelse
Hvis I ønsker at bestille båd og motor skal det ske senest 1
måned før ankomst.
Ankomsttidspunkt
Det normale ankomsttidspunkt er fra kl. 16.00 på
indflytningsdagen. Såfremt I ankommer på et andet tidspunkt
skal det aftales med nøgleudlevereren på forhånd.
Kontaktinformationer står på lejebeviset.
Serviceydelser
På slippen nederst på lejebeviset kan I bestille ekstra
serviceydelser. I skal dog være opmærksom på, at de anførte
ydelser kun kan bestilles hvis det er nævnt i husets
beskrivelse.
Alle huse råder over køkkenservice til det antal personer,
som huset er beregnet til. Linned, viskestykker, duge m.m.
skal I selv medbringe eller alternativt bestille, såfremt
det er muligt.
I kan også bestille rengøring via slippen på lejebeviset,
såfremt det er nævnt i husets beskrivelse.
Ydelserne skal senest bestilles sammen med
ankomstmeddelelsen 14 dage før indflytning. I skal dog være
opmærksom på, at ønsker I at bestille båd og motor, skal det
ske senest 1 måned før ankomst.
Kæledyr
Hvis du har lejet et feriehus hvor det er tilladt at
medbringe kæledyr, skal du være opmærksom på, at der er en
lang og ikke helt enkel sagsgang i forbindelse med at
indhente myndighedernes tilladelse til at indføre dyr til
Sverige. Henvend jer derfor i god tid på den svenske
turistinformation eller konsulatet.
Færge- og broforbindelser
Hvis I har bestilt et feriehus i Sverige kan I enten køre
via København og over Øresundsbroen, eller tage færgen. Skal
I med
færgen, skal I sørge for at bestille billetterne i god tid.
Hvad er et gebyr for rengøringsrevision?
Vi opkræver kunderne et lille rengøringsrevisionsgebyr for at forberede værelset til den næste gæst, selvom nogle udgående gæster foretrækker at gøre værelset rent selv. Skal sådanne gæster stadig betale et rengøringsgebyr? Ja. Lad os venligst forklare.
Selvom vi sætter pris på, at gæster selv gør værelset rent, foretager vi ikke desto mindre en revision for at sikre, at værelset er i fremragende stand. Det rengøringsrevisionsgebyr, vi opkræver, er for den tid og indsats, der er involveret i at kontrollere, at vores rengøringsstandarder er overholdt, så vi kan give vores kunder den bedste oplevelse.